Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter

Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter
Projektansvarlig

Projektet skal sikre, at den viden der er samlet sammen og dokumenteret i VSP, blandt andet i Best Practise-manualer, fortsat er aktuel og bliver anvendt i eksisterende og nye sammenhænge. Målet er endvidere at finde nye måder at sikre effekten af den viden der sættes i arbejde på staldgangen. Samtidig vil projektet afdække, hvordan brugen af nye medier som f.eks. e-læring, webinars, Facebook grupper etc. kan supplere og understøtte den mere traditionelle form for implementering af viden, som konsulenter og dyrlæger anvender i samarbejdet med landmanden og hans medarbejdere. Samlet set er målet en effektiv omsætning af viden til den enkelte landmands bedrift.

I projektet gennemføres implementering og videreudvikling af manualer/rådgivningskoncepter:

  • Farestaldsmanagement
  • Drægtighedsmanagement
  • Repro-management
  • Vækstmanagement
  • Vådfodermanagement
  • Hjemmeblandermanagement

Stærk og øget fokus på sammenhæng mellem produktivitet og økonomi til bundlinje, såvel overordnet set som i de enkelte delprojekter, vil sikre at det samlede projekt bidrager direkte til dansk svineproduktions konkurrencekraft. Projektet vil således øge effekten af alt den generering og indsamling af viden, der finder sted på tværs af hele VSP

Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter

Projektets resultater og aktiviteter præsenteres blandt andet via VSP hjemmesiden som manualer, lister over eksperter, indlæg på konkres for svineproducenter, videoer, artikler (primært i Magasinet Svin) og som nyheder på VSP hjemmesiden.

Afsluttende rapport